Categories
Opskrifter

Svinemørbrad på italiensk (4 pers.)

  • 1 svinemørbrad
  • salt
  • peber
  • ½ dl. sennep
  • 100 g. røget skinke
  • 100 g. ost
  • smør og olie

Sauce:

  • 1 løg
  • 1-2 tsk. karry
  • ½ spsk. mel
  • 1 lille dåse tomatpure 70 g.
  • 1/4 l. fløde
  • salt

Afpuds mørbraden og skær den på skrå i 2-3 cm. bøffer. Krydres med salt og peber og steges let på panden. Lægges i et ildfast fad og pensles med sennep, derpå lægges 1 skive røget skinke og 1 skive ost.

Sauce:
Løget hakkes og brunes på panden. Karry og lidt mel drysses over. 1 lille ds. tomatpure tilsættes samt 1/4 l. fløde, røres sammen og hældes over mørbraden.

Stilles i ovnen ved 225 grader C ca. 1/2 time.